Gården den rene ynk

GÅRDEN DEN RENE YNK er en engelsk klassiker fra 1932 og en spiddende satire på de landlige melodramaer, vi kender og elsker. Den handler om overklassepigen Flora Poste, der flytter ind hos nogle slægtninge i det mørke Sussex for at lade sig forsørge af dem, og familien Starkadder viser sig at være mere end almindeligt excentriske. Forfatteren Stella Gibbons er blevet kaldt “det 20. århundredes Jane Austen“.

Anmeldelser


Gården Den Rene Ynk


Lektørudtalelse:

Bogen er en parodi på Brontë-søstrenes, Jane Austens og Thomas Hardys forfatterskab. For læsere som holder af Jane Austens og Brontë-søstrenes romaner og kan genkende miljøet [...] Underholdende og velskrevet roman som man skal unde sig selv at læse, hvis man holder af landlige, idylliske romaner fra1800-tallet. Bogen er et frisk pust til genren.


Bo Tao Michaëlis i Politiken:

En glimrende og gnistrende dræbende genreparodi, som i dag regnes for en klassiker og er med på listen over de vigtigste 100 engelsksprogede romaner [...] Danske læsere vil genkendende læse den med samme gejst og glæde som Evelyn Waughs samtidige sædeskildringer.


Line Holm Andersen, bogrummet.dk:

Stella Gibbons gør tydeligt grin med datidens litterære trends – flere gange fornemmede jeg at der blev gjort grin med noget, og selvom det ikke altid var tydeligt hvad, gjorde det bogen underholdende. Gibbons vender landlig idyl på hovedet, og får problematikker, der ellers kunne have fyldt side op og side ned at løse, til straks at blive forløst for Floras hånd. Det er stadig den unge kønne heltinde, der må gå så grueligt meget igennem i ønsket om at finde lykken – dog fortalt på en helt anderledes måde!



Bogen kan købes hos Mikrofest eller i din boghandel